Med sine firekantede, sukkulente stængler (heraf navnet, Tetra = fire og gonia = vinklet) er den tilpasset til at leve på tørre steder.
Den er næsten bladløs. Når de fremkommer er de små og kødfulde med mindre, røde aftegninger.
Det var et par stiklinger jeg fik med hjem fra Bente Elmbjerg og siden har videreformeret.
De er ret nemme at formere idet stænglerne er inddelt i knæ/led som let brækker af ved berøring.
Hvis man stikker dem i jorden f.x. ved siden af planten, går der ikke ret længe før den slår rod.
Den skal have noget at støtte sig til, ellers brækker den for let.
Hvad stængler og blade mangler i skønhed, opvejes rigeligt af blomstringen. Se blot på billedet herover.
Her en lille skønhed som jeg desværre ikke har navn på. Det er fra en stikling der lige hoppede op i hånden på mig under et besøg hos nogle venner (De er stadig venner)
Denne er også fra en stikling, men den har jeg fået på legal vis.
Havehilsen
Ole