tirsdag den 6. marts 2012

Næsten en "urskov".

I januar viste jeg billeder af nogle frøsåede planter af Jacaranda mimosifolia.
Det var frø jeg havde sanket på Kreta  og sået i min varme kasse. Jeg fik nok sået lidt rigeligt da jeg troede spiringen var vanskelig og dårlig.
Det var den bestemt ikke. Jeg fik 17 planter ud af det og de er nu vokset godt til og derfor er de kommet ud af varmekassen og ind i vinduskarmen. De fylder godt. Se selv:



De største planter måler ca. 15 cm i højden og de længste blade er 14 cm.
Det er fine mimoseagtige blade der er mørke på oversiden og lyse på undersiden.
Jeg tror de bliver rigtig flotte som baljeplanter på terrassen.

Nu kan jeg ikke få plads til alle planterne selv,  så når de bliver store nok til at blive flyttet, vil jeg lave en GIVEAWAY til mine bloglæsere.

Sammen med Jacaranda har jeg også de Nerier jeg tog som stiklinger og de er nu så store at de snart skal have en ny potte.

19 kommentarer:

  1. Hvor ser det bare fint og frodigt ud. Jeg spottede straks din nerier som jeg har en svaghed for, hvad farve er de mon? Jeg får sådan en lyst til at stiklingeformerer, men jeg ved jo at jeg får et pladsproblem til vinter, så jeg prøver at styre mig. Tak for kigget i din vindueskarm :o)

    SvarSlet
    Svar
    1. Nerierne bliver rosafarvede. Håber jeg kan få dem udendørs det meste af foråret, ellers får jeg også et problem.

      Havehilsen
      Ole

      Slet
  2. Ja det ser godt ud Ole - du er god til at formere planter. Den Jacaranda vil jeg glæde mig til,
    jeg synes den er yndefuld.
    Tænker den kan stå i udestuen sammen med alle de andre planter!

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Bente.
      Jeg skal nok passe din Jacaanda lidt endnu. Stammen er ikke helt stabil nok til at transportere. Du kan sikkert have den både i udestue og udendørs.

      Havehilsen
      Ole

      Slet
  3. Tju hej hvor det går hos dig. De ser spændende ud de planter. Er de kun til udestuer? Sådan en har jeg nemlig ikke og heller ikke et drivhus, men interessen er der :o)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Lisbeth.
      Jeg regner da med at mine jacaranda skal stå udendørs for jeg har ingen udestue.
      Jeg ved ikke om de kan overvintre udendørs.Det har ikke været muligt at finde svaret nogensteder, men jeg har så mange så planter at jeg vil prøve med en enkelt og se hvordan det går hvis den bliver pakket godt ind.
      Jeg skal gerne reservere en til dig.

      Havehilsen
      Ole

      Slet
    2. Hej Ole
      Det lyder rigtig godt, den ser spændende ud. Måske kan du tage den med, når I kommer d. 19.5. Hvis du altså har fået overtalt direktøren :o)
      Hilsen
      Lisbeth

      Slet
  4. Spændende planter må jeg sige.... flot..

    SvarSlet
  5. Nøj hvor er de flotte godt gået.

    SvarSlet
  6. Jeg har googlet jacaranda, og det ser enormt spændende ud. Mon den er i familie med en silkerosentræ? Den er bare lyserøde frynsede blomster, men bladene ligner og er også lidt mimose lignende

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg er ret overbevist om at de er i familie. Jacaranda har tilnavnet mimosifolia og Silkerosentræ er helt sikker af mimosefamilien. Bladene ligner også hinanden.
      Jacarandas blomster er store, lysblå ranker lidt efter Syren.
      Som du kan se, vil der blive GIVEAWAY på et tidspunkt, så hvis du er interesseret må du fælge med i bloggen.

      Havehilsen
      Ole

      Slet
  7. Denne kommentar er fjernet af en blogadministrator.

    SvarSlet
  8. Hej Ole. Spændende med dine frøsåede jacaranda træer! Jeg kom hjem fra Sydafrika i starten af december med min lille adopterede datter og en håndfuld jacaranda frø, som jeg drømmer om at få til at gro. Har du brugt noget specielt jord og hvad er en varmekasse? Jeg har tænkt at de skal såes i vores havestue, som er frostfri, tror du jeg kan få held med det? Mange spørgsmål, blev så glad over at finde bevis for at det kan lade sig gøre:) hilsen Kamilla

    SvarSlet
  9. Hej Ole. Spændende med dine frøsåede jacaranda træer! Jeg kom hjem fra Sydafrika i starten af december med min lille adopterede datter og en håndfuld jacaranda frø, som jeg drømmer om at få til at gro. Har du brugt noget specielt jord og hvad er en varmekasse? Jeg har tænkt at de skal såes i vores havestue, som er frostfri, tror du jeg kan få held med det? Mange spørgsmål, blev så glad over at finde bevis for at det kan lade sig gøre:) hilsen Kamilla

    SvarSlet
  10. Hej Ole. Spændende med dine frøsåede jacaranda træer! Jeg kom hjem fra Sydafrika i starten af december med min lille adopterede datter og en håndfuld jacaranda frø, som jeg drømmer om at få til at gro. Har du brugt noget specielt jord og hvad er en varmekasse? Jeg har tænkt at de skal såes i vores havestue, som er frostfri, tror du jeg kan få held med det? Mange spørgsmål, blev så glad over at finde bevis for at det kan lade sig gøre:) hilsen Kamilla

    SvarSlet
  11. Hej Ole. Spændende med dine frøsåede jacaranda træer! Jeg kom hjem fra Sydafrika i starten af december med min lille adopterede datter og en håndfuld jacaranda frø, som jeg drømmer om at få til at gro. Har du brugt noget specielt jord og hvad er en varmekasse? Jeg har tænkt at de skal såes i vores havestue, som er frostfri, tror du jeg kan få held med det? Mange spørgsmål, blev så glad over at finde bevis for at det kan lade sig gøre:) hilsen Kamilla

    SvarSlet
  12. Hej Kamilla.
    Velkommen til det kolde nord og tillykke med datteren.
    Hvis du ser under etiketten "varmekasse" er der en beskrivelse af både den og såmetoden. desværre er billederne væk. Frøene er åbenbart meget spirevillige og kræver egentlig blot varme (helst undervarme).
    Jeg har haft mine planter stående i et frotfrit drivhus, men de er alligevel frosset lidt tilbage. de skal nu nok komme igen.De kan altså ikke tåle kulde.
    Håber du får held med såningen.
    Havehilsen
    Ole

    SvarSlet
  13. Hej Ole.
    Tak for dit hurtige svar, dejligt at mennesker som du, deler ud af erfaring og viden.
    Hilsen Kamilla

    SvarSlet
  14. Hej Ole. Lige fundet din blog her - fordi jeg har været Algarve, hvor jeg blev helt vild med Jacaranda træerne, der står i fulde flor nu. Jeg fik et par frø-bælge med, men de er åbne, så tror desværre ikke jeg har fået nogle frø med hjem... Hvordan har dine træer det nu? Blomstrer de, får de frø? Hvordan såede du dem? Har læst, de er svære at få til at blive til noget. Håber at høre fra dig. Mvh. Elizabeth

    SvarSlet