tirsdag den 13. august 2013

Sineilesis palmata - en usædvanlig staude.

Sineilesis begynder sin vækst i foråret når det underjordiske rhizom langsomt skyder en silkeagtig top op af jorden.

Bladene folder sig langsomt ud ligesom en parasol.

Det var frø fra Göteborgs botaniske have jeg fik fat i fordi jeg syntes at bladene så specielle ud og jeg jo har en forkærlighed for netop den slags blade.

De blev sået i vinteren 2011-12 i varmekasse og spirede efter et par måneder. I foråret 2012 blev de udplantet.

Efter en sommer hvor de bestemt ikke så ud af ret meget, forsvandt de fra jordens oveflade og jeg var lige ved at afskrive dem.
Stor var derfor min glæde da jeg i foråret så de karakteristiske nye skud.
I løbet af kort tid udviklede de sig til blade og senere skød de en stængel på ca. 1 meter op og satte nogle rørformede blomsterstande i creme/rosa farve.
Blomsterne er ikke specielt kønne og det er da også bladene man får øje på.


Planten skal have halvskygge og fugtig, veldrænet jord og derfor blev de i første omgang sat under min nyerhvervede Gunnera, velvidende at det kun var indtil denne blev for stor, hvad den iøvrigt er nu.

Jeg er spændt på om den sætter frø og om de kan bruges. Frøene ligner lidt efter Tagetes, men de skal altså være buttede for at være befrugtet hvad der kun var tilfældet med under halvdelen af de frø jeg fik.
   
Havehilsen
Ole

5 kommentarer:

  1. Spændende bladplante - det kunne være sjovt med levedygtige frø.

    SvarSlet
  2. Hej Ole
    Det var da en spændende plante, godt de lykkedes for dig, du er jo lidt af en frønørd :) Jeg beundrer din tålmodighed.
    Havehilsen
    Lisbeth

    SvarSlet
  3. Interessant at følge tilblivelsen af din Sineilesis. Planter er nogle skønne størrelser.
    Venlig Hilsen
    Jette

    SvarSlet
  4. Hej Ole

    Spændende plante - tak for beskrivelsen

    Ha en dejlig aften

    SvarSlet
  5. Spændende plante med meget smukke blade.
    Den kunne være sjov at ha`.
    Gode billeder.
    Tak for kigget.
    Ha´ en dejlig aften.

    SvarSlet