søndag den 11. august 2013

Tilbage på bloggen

Efter sådan en herlig og varm sommer er der nu udsigt til mere moderate temperaturer. Jeg har simpelthen ikke  haft lyst til at tilbringe en varm sommerdag foran pc´en for at blogge.
Det er ikke ensbetydende med at jeg har forbigået de blogs jeg har på min liste, men har ikke orket at skrive eller kommentere.
Vejrmæssigt har det været svært for mange af havens planter, men der er nogle der har haft glæde af den megen sol.
Bl.a. mit Silkerosentræ der nu har præsteret sin første blomst. Træet blev sået for ca. 10 år siden så det må vel også være på tide,

Crocosmia "Lucifer" har også blomstret på livet løs og lyst gevaldigt op i havens bed med sin stærke røde farve.
 
Liljerne har været flottere end nogensinde før og en intensiv jagt, kombineret med en gang Calypso-sprøjtning fik liljebillerne til at finde andre græsgange.
 
  Golden splendor
Stargazer
Electric red
Mont Blanc
Rialto
Renoir
Appeldoorn
Vistnok en Martagon
 
 
Til slut - en plante jeg har fået foræret. Den har sået i stuen vinteren igennem og ude hele sommeren.
 

 
Hvem kender den??
 
Havehilsen
Ole

6 kommentarer:

  1. Hej Ole
    Velkommen tilbage på bloggen. Jeg har netop blogget mere, fordi det var for varmt at være ude i middagsheden, så tog jeg revanche derude om aftenen og morgenen.
    Flotte liljer du har, men Calypso er altså blevet et fyord her på bloggene, det er nervegift og slår bierne ihjel, og dem kan vi jo ikke undvære.
    Liljebiller er træls, jeg har ikke haft mange først på sommeren, men nu skal jeg love for, at de lægger deres ækle larver rundt omkring. Jeg forsøger at slå larverne ihjel, men det er meget ulækkert.
    Din blomst kender jeg ikke.
    Havehilsener
    Lisbeth

    SvarSlet
  2. Ja velkommen tilbage og nu vil jeg så gå på ferie....Nu hvor alle andre starter op, lukker jeg ned og går på ferie. Jeg havde dog håbet på lidt mere vand inden, men så må jeg jo selv i gang.
    Ja det er ikke godt at bruge gift som slår bierne ihjel! Heri er jeg enig med Lisbeth. Liljer eller ej. Sprit og brun sæbe kan jage mangt o og meget væk. Du kan også slå dem ihjel med hånden eller træde på dem.

    SvarSlet
  3. velkommen tilbage.... flotte liljer :)

    SvarSlet
  4. Ja, velkommen tilbage - mange har holdt en sommerpause, og det forstår man jo godt. Umanerligt flotte liljer, du viser i dag :)

    SvarSlet
  5. Hej Ole ,
    Velkommen igen.
    Smukke Liljer og sikke mange du har.
    Hvordan går det med dine pelargonier og alle dine spireplanter?
    Har de overlevet den varme sommer?

    SvarSlet