mandag den 13. februar 2012

Der kom et brev.

For 1 uge siden bestilte jeg en lille portion frø fra http://specialplants.net/. efter at have fået et tip her på bloggen om denne hjemmeside.
Firmaet lever bestemt op til sit navn. Der er virkelig tale om specielle planter og frø som man sædvanligvis ikke ser i danske kataloger.

Og i dag kom posten så med de
bestilte frø.

Jeg bestilte kun en lille portion selvom jeg virkelig måtte lægge bånd på mig selv for ikke at gå totalt
"bananas" og forkøbe mig.  Det var ligeså meget en slags prøvebestilling.
Allerede samme dag fik jeg ordrebekræftelse. Priserne er yderst rimelige, 2 £ pr. portion og 2 £ i forsendelse. Betaling med VISA.
Sammen med frøene fik jeg et katalog samt oversigt over frø der skal sås friske.  Fin service.

Her er hvad jeg købte:

Violfrøstjerne
Thalichtrum "Ichangense"

Det er en dværgart og skal plantes i mit stenbed.
Den har dyblilla blade som Akeleje og lyslilla blomster. Først dukker bladene op og siden blomsterne der er ret små men blomstrer flere gange i træk.





Storkenæb
Geranium pratense "Victor Reiter Jr.".

Løvet er blålilla, blomsterne lyslilla.
Når jeg får fjernet det pyntebark jeg har mellem roserne, skal de plantes som underbeplantning.






Ophiopogon planiscapus "Nigresens"
Black lily turf.

Det er en græssort der er kendt for sine lilla-sorte blade, klokke-formede, lyserøde blomster og kugleformede, sorte bær.
Jeg tror den vil blive rigtig flot i stenbedet.





Paris quadrifolia
Firblad

Paris findes også i den Danske natur, men er åbenbart endnu ikke interessant for frøfirmaerne herhjemme.
Det er en plante i Trilliacae-familien der danner rhizom og formerer sig sådan.
Da det er en udpræget skovbunds-plante, vil jeg  plante den under nogle buske i skygge.






Som nogle nok har bemærket, er jeg meget glad for specielle og imposante planter.
De efterfølgende 2 planter skal bruges som krukke/baljeplanter og give terrassen et frodigt look.



Ricinus communis
"New Zealand lilla".
Olieplante.

Den er mindre end den grønne man sædvanligvis ser.  Olieplanten er en meget giftig plante så den skal ikke plantes hos en småbørnsfamilie.
Mange vil nok huske det berømte paraplymord i London hvor en russisk, afhoppet spion blev stukket med en paraply-spids dyppet i Ricin.

Jeg er sikker på at den vil gøre sig på mine rødbrune terrassefliser.




Melianthus "Major"
Honey Bush

En meget speciel plante, der skulle blive over 2 m høj og næsten ligeså bred.
Jeg har valgt den for bladenes skyld. Blomsterne er ganske uanselige.
Den skulle kunne tåle ned til 4-7 gr. frost når bare den bliver vinterdækket, så den burde kunne klare sig i et uopvarmet drivhus.



8 kommentarer:

  1. Det ser rigtig spændende ud det du har valgt - vi må høre mere om, om de er lette eller svære at få til at spire.
    Paris quadrifolia, Firblad kunne vist være god i mit skyggebed.
    Fint at du har testet bestilling og levering for os andre - jeg skal handle der til næste år.

    SvarSlet
  2. Spændende og særlige planter du har fået bestilt. Som Berit faldt jeg også for firblad, som jeg godt kunne bruge i skyggeafdelingen. jeg håber, at vi kommer til at høre mere om dine spændende planter :-)

    SvarSlet
  3. Spændende frø du har købt. Det er dejligt med anbefaling af frøfirmaer, måske jeg skulle prøve at tage et kig :-)

    Mvh. Anne-Mette

    SvarSlet
  4. Ja det ser spændende ud, håber du får held med planterne.

    SvarSlet
  5. Mange spændende ting du har købt. Olieplanten har jeg prøvet før. Vores lokale genbrugtstation havde dem stående i store potter. Da jeg spurgte, hvilken en plante det var, sagde genbrugsmanden, kom her, vi har frø liggende til dem der vil have, og det ville jeg. Firblad er en smuk bladplante, den vil jeg meget gerne høre nærmere om - eller rettere følge, når den kommer så langt! Spændende

    SvarSlet
  6. Nu skal vi bare have lidt lunere vejr, så går jeg i gang med såningen.
    Jeg er jo også meget spændt på det hele.
    Da jeg googlede Firblad, så jeg at den skulle findes i en skov i nærheden, så nu skal jeg ud og kigge efter til sommer.

    SvarSlet
  7. Hej Ole,
    Dejlige indkøb du har gjort.
    Fik lige tid til at se et par af dine andre indlæg.
    Gode tips og du har da grønne fingre.
    Vil gerne følge din blog og blive inspireret.
    Mange hilsner
    Anne

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anne.
      Velkommen på min blog. Jeg går ud fra at du også selv har en blog. Det kunne da være rart også at følge den.
      Som du kan se, er jeg ret ny i "blogland", men det er bestemt et sted hvor man får lært andre havemennesker og deres haver/planter at kende.

      Havehilsen
      Ole

      Slet