torsdag den 15. januar 2015

På sådan en regnvejrsdag...

Når det regner og blæser som det nu har gjort i snart flere dage, så er det godt at få sorteret lidt i fotoarkivet og flyttet billederne ind i de rigtige mapper samt forsyne dem med den rigtige tekst.
Det gør det jo lettere når man skal finde det igen til f.x. indlæg her på bloggen.


Stjerneskærm er fra frø sidste år. Der blev kun den samme plante ud af dem så jeg har gået og vogtet på frøstandene så jeg forhåbentlig kan få flere år.
Det er en blomst der virkelig skal ses i nærbillede for at beundre dens skønhed og sarte farve.



Høststenbræk var virkelig en af mine ønskeplanter og Høneballemor forbarmede sig da også over mig og sendte en aflægger.  I år har den blomstret for første gang og den er plantet på et sted så jeg kan se den ud af vinduet hver dag  ---  d.v.s lige til en morgen hvor blomsterstanden var væk. Der var tydelige spor af rådyr udenomkring så der er altså andre der også synes den var lækker.

   
Passionsblomst, Passiflora caruela, blev sat som en lille aflægger for 3 år siden og i år har den vokset helt enormt så den nu næsten fylder hele gavlen.

Den har præsteret mellem 10 og 20 blomster hver dag. De holder ikke andet end et par dage men så kommer der blot nye. Den skal vinterdækkes da den ikke er fuldt frostsikker, men et par granris omkring foden klarede sidste vinter.

Jeg har prøvet at lave stiklinger af den og det gik egentlig rigtig godt. Der blev taget 6 stykker og kun 1 er gået til indtil nu.


Akeleje Blue Star bærer også navnet caruela. Jeg fik desværre kun den samme plante ud af den pose frø jeg købte, så jeg måtte virkelig passe på at få fat i de enkelte frøstande der var. Nu håber jeg at den vil levere lidt flere i år for den er da skøn.

Tibouchina eller som den kaldes på dansk, Purpurvinge, blev købt som et resttilbud i Rema og den så da også ganske sølle ud da den blev sat igang.
Hele sommeren stod den bare på terrassen og så ud som om den ikke blev til noget som helst. Men da sommeren gik på hæld begyndte den pludselig at gro og sætte blomster af.
Den har haft ca. 20 blomster indtil midt i november hvor den blev sat indenfor på grund af truslen om nattefrost.
Nu håber jeg den overlever i drivhuset. Jeg har læst at man kan tage træagtige stiklinger af den om vinteren, så det vil jeg prøve.



søndag den 11. januar 2015

Fra mit vinterhi.

Indrømmet, jeg har ikke været flink til at skrive på bloggen, men nøjes med at læse på andres blogs.
Det er jo en tid på året hvor der ikke sker så meget i haven der er værd at skrive om, men i mit dejlige drivhus er der da stadigvæk lidt liv.

  De fleste af pelargonierne er enten taget ind i hjemmet eller klippet ned, men der er altså også nogle der fortsætter med at skyde og sætte enkelte blomster.. De må jo have det meget godt.'



Beruset af min tidligere succes med at så rhododendron, fik jeg sat endnu en portion igang. Denne gang er det fra egen have, bl.a. denne som jeg desværre ikke har navn på.

Den skønne røde, intense farve er en pryd i haven og selv om jeg godt ved at det varer en hel del år, så glæder jeg mig til at se den i vækst.


 En bekendt forsynede mig med nogle kaktusfrø vedkommende ikke selv turde binde an med.
Det pirrede selvfølgelig mit frødyrker-gen så dette måtte prøves.
Det er en bladkaktus der hedder Epiphyllum hybrid. Lige nu er væksten lidt firkantet, men skulle efter sigende blive flad.
Ifølge frøposen skulle de kunne blomstre med de dejligste blomster i flere farver.





Også Sineilesis palmata som jeg tidligere har skrevet om, har jeg haft held til at komme fra frø jeg samlede i haven.
Jeg fik en god håndfuld frø, men en god del af dem var ikke befrugtede. Der blev dog så mange at jeg har kunnet så i flere hold og dette er det første der er kommet i spiring.

Jeg har flere frø tilbage hvis nogen skulle få lyst til at prøve.





Denne lille sag, som står godt og lunt i min varmekasse, er hjembragt fra en tur til Lago Maggiore. Den blev nænsomt listet op af nogle enorme krukker der stod i en park (fy,fy, Ole) .

Såvidt jeg kan finde frem til, skulle den hedde Colocassia, på dansk Elefantøre.

De største af bladene var ca. 1 meter så det er vist et meget passende navn.
Den skal have både varme og fugtighed, så foreløbig bliver den i kassen.


På billedet fra Isola Madre, botanisk have i Lago Maggiore, ses Elefantøre i baggrunden.

Når jeg får taget mig sammen til at redigere mine feriebilleder, skal jeg vise nogle flere havebilleder
fra ferieturen.