Som nævnt i tidligere indlæg, har jeg svært ved at holde "nallerne" i ro når jeg ser planter eller frø som
ser spændende ud.
På en tur ind i landet kørte vi forbi nogle meget store figenkaktus og en af dem stod faktisk fristende nær ved vejen.
Jeg sneg mig til at brække et "øre" af - Av, hvor det gjorde nas. Jeg havde selvfølgelig ikke tænkt på at tage handsker på, med det resultat at jeg flere dage efter stadig mærkede de næsten usynlige torne.
Men nu står den altså i min vindueskarm og har haft travlt med at sætte et ordentligt rodsystem.
Når det bliver varmere i vejret vil jeg prøve at sætte den udenfor i et stenbed.
Minsandten om der ikke længere henne ad vejen også stod en anden kaktus med skønne gule blomster.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar