Efter en drøj vinter hvor "havearbejdet" mest har bestået i at passe de planter der gerne skulle overleve i drivhuset eller vindueskarmen, har jeg besluttet at nu skal foråret altså sættes i gang.
Læggekartoflerne er sat til forspiring i bryggerset. De er sat i nogle æggebakker med lidt jord i bunden så de kan begynde at slå rødder allerede nu.
Når spirerne er kraftige nok, sætter jeg dem i avispapirhylstre med plantejord og derefter placeret i en kasse hvor de kan vandes og sætte top.
Når det bliver lunere i vejret planter jeg dem ud i drivhuset i plastspande med en god jordblanding af kompostjord og grus.
Sidste år fik vi de første smagsprøver til St.bededag (4. maj) og fra midten af maj spiste vi løs af dem.
I vindueskarme står Erodium pelargoniflorum klar til at blive priklet i løbet af et par dage.
De spirede allerede efter 3 dage, så der er fart på.
Fra Bjørg i "Hage med Pelargonier", fik jeg sendt frø af pelargonier som hun havde vundet, men ikke ville så selv. Det er vildarter og det er rigtig spændende at prøve at så dem.
Frøene er lagt i snapseglas og overhældt med kogende vand for at bryde frøhvilen og den hårde skal.
De skal stå i 1-2 døgn hvorefter de bliver sået. Allerde nu kan jeg se at de svulmer lidt og viser tegn på at åbne sig.
Nogle af frøene er så små at jeg måtte bruge lup for at fange dem i posen.
Havehilsen
Ole
Ja kan du så komme ud af dit hi Ole :) godt du har kartofler og frølinger at pusle om, for i haven kommer vi ikke lige med det første.
SvarSletHavehilsener
Lisbeth
Hej Lisbeth.
SletJeg har været hæmmet i min blogning af en dårlig ryg/skulder, men nu er vinterhi´et forhåbentlig overstået.
Havehilsen
Ole
Hej Ole
SvarSletDet var da en hurtig måde at få egne kartofler på! Og så smager de jo bedre:)
Pelargoniefrø er åbenbart nogle rubuste nogen - kogende vand ville nok have gjort det af med så meget andet - imponerende!
Kan du have en dejlig aften
Karsten
Hej Karsten
SletJa, man kan godt undre sig over at de kan tåle det. i det hele taget er det utroligt at et frø der er så lille, kan rumme så mange udviklingsmuligheder.
Hej Ole. God fremgangsmåde med kartoflerne. Det er tidligt, at de bliver færdige og de smager sikkert skønt. Spændende projekt du har gang i med pelargonierne. Jeg håber, du får mange fine planter ud af det.
SvarSletHeld og lykke med både kartofler og pelargonier :o)
SvarSletNye danske kartofler - mums :o)
Ha en go aften...
Hæ hæ så sker der noget hos Ole igen....det er kartoflerne, der sparker foråret i gang hos dig! Er I ikke ved at drukne i sne dernede på Lolland?
SvarSletNogle af vildarterne skal jo ligefrem have brand, for at starte op, lige hvordan det går for sig, er jeg ikke helt klar over. Men måske en gang røg, kan gøre det. Det er ihvertfald spændende det du har gang i med vildarterne.
Jeg må vist også se at starte lidt kartofler op. Sidste år var jeg sent på den.
Hej Bente.
SletHer på Vestlolland er der meget lidt sne, men kulden sætter jo visse grænser for udfoldelserne.
Der er mange meninger om, hvordan man skal så vildarter, men nu prøver jeg denne metode.
Havehilsen
Ole
Hjemmeavlede kartofler er bestemt besværet værd - sådan en kogt nyopgravet kartoffel på et stk. hjemmebagt rugbrød er bare mums.
SvarSletJeg bruger næsten samme fremgangsmåde som dig bortset fra, at jeg planter i mælkekartoner inden jeg sætter dem i et højbed. Men jeg bliver pludselig i tvivl om, hvornår det er optimalt at plante kartoflerne i avispapirhylstre/mælkekartoner?
Hej Susanne.
SletNu har jeg prøvet avispapirmetoden i 2 år med godt resultat, så det bliver jeg nok ved med. Fordelen er jo at de når at blive til planter med et godt rodnet inde de plantes i spande og at rodnettet ikke beskadiges når de plantes.
Havehilsen
ole
Hej Ole.Det lyser spændende med din metode med kartoflerne.Har også lige vist løggekartofler.Men jeg forspirer dem bare og lægger dem ud i mine højbede,som jeg har opvarmet med fiberdug.Spændende med dine pelargonie.
SvarSletGod aften Jette(mit lille gods)
Held og lykke med dine pelargonier.
SvarSletJeg er spændt på at se om det lykkes at drive planter frem.