Ude i sumpbedet har et par små Primula fået forårsfornemmelser. Det milde vejr har fået dem til at sætte endnu et par blomster.
I bassinet muntrer fuglene sig lystigt med badning så vandet står i kaskader.
Ellers er der ikke meget at komme i haven efter. Både plænen og jorden er for våd til havearbejde og de sarte planter er allerede vinterdækket.
Inde i drivhuset er der lidt mere at "fornøje" sig med.
Jeg høstede en hel del frø fra Agapanthus og inspireret af en artikel i Havefolket om såning af frøene i frisk tilstand, satte jeg nogle stykker i varmekassen.
Allerede efter en uge tittede de første spirer op og nu er der gang i de fleste.
Nu er jeg så spændt på, om det lykkes mig at holde liv i dem når de bliver så store at de skal flyttes fra varmekassen og ud i drivhuset.
Sidste år såede jeg nogle Tretorn og de står nu i garagen for vinteren. De nåede en højde på ca. 50 cm, så de skal ud i haven til foråret.
Jeg havde mange frø endnu, så jeg såede et par mere for det tilfælde at der går et par til i vinteren.
Dierama som jeg fik i en bonuspakke fra Plant World seed, blev også startet i varmekassen og flyttet ud i drivhuset i efteråret. De skal stå køligt og det ser ud til at passe dem fortrinligt. De er vokset godt til siden da.
Mine pelargonier klarer sig også i drivhuset. P. Light Salmon har lige præsteret en blomst igen.
Hidtil har der været 6-10 gr. på grund af det milde vejr.
Når kulden formentlig sætter ind, må jeg sætte termostaten på olieradiatoren på meget lavt blus.
Heldigvis kan jeg følge temperaturen i drivhuset fra mit kontor hvor jeg har den trådløse vejrstation stående.
Godt Nytår
Det er altid spændende at høre nyt fra dine frøsåningsprojekter. Dierama såede jeg sidste år, så i år regner jeg med, at de vil blomstre.
SvarSletHej. Godt nytår. Herligt med det milde vejr og vejrstationer, så man kan følge med i planternes trivsel! Læste i går på nettet, at det milde vejr formentlig fortsætter et par måneder endnu!
SvarSletHej Ole
SvarSletSmart med en trådløs vejrsensor ude i drivhuset!
Den ser da fin ud den lille primula og dine frøprojekter ser ud til at gå rigtig godt:)
Med de bedste ønsker for 2014
Du kan bare det der med at så, dejligt når det lykkes, og det gør det for dig, kan jeg se.
SvarSletGodt nytår
Ja det er da rent forår hos dig allerede Ole. At det er mildt er ikke ordet. Jeg vander oftere i udestuen end jeg plejer. Pelargonierne er slet ikke stoppet med at blomstre endnu.
SvarSletGodt nytår og held og lykke med såprojekterne i det nye år.
Ser godt ud :-)
SvarSletSikken en masse fine ting der er på vej hos dig :)
SvarSletKH
Marianne
I think these must be useful to you.
SvarSletเลขยี่กี แม่นๆ ฟาดกำไรจุกๆ
Thank you for your interest.
The best top 1 casino website
SvarSletวิธีเล่นไฮโล ทำเงินง่าย ไม่มีขั้นต่ำ