Granatæble og små gudinder.

Fra en tur til Kreta i 2011 hjembragte jeg et granatæble (tyvstjålet i præstegårdshaven --fy Ole).
Æblet blev skåret op og kernerne vasket og sået.
Jeg fik en del til at spire, men af pladshensyn beholdt jeg kun 3 stk. som nu er små bonzai-lignende træer.

Granatæbletræ, Punica granatum, er et middelhavstræ som har været kendt helt tilbage i det gamle Ægypten.
Fønikerne bragte træet med til Karthago og her fattede romerne interesse for det og bragte det med til Rom.
De kaldte det "mala punica", punisk æble.  Cato var Karthagos mest arge fjende og derfor blev det omdøbt til "malum granatum" som betyder æble fyldt med kerner og det kan enhver overbevise sig om ved at skære det igennem.
Bibelen nævner mange steder granatæblet og hebræerne betragtede det som symbol på enighed.
Også i den græske gudeverden er granatæblet nævnt. Zeus kone, Hera afbildedes med granatæble som symbol på den ægteskabelige kærlighed og fraugtbarhed.
Prins Paris gav Afrodite et granatæble i gudernes skønhedskonkurrence til stor fortrydelse for hera.

Granatæbletræ får nogle røde, rynkede blomster og senere frugter der bl. a. bruges i salater,desserter og som Grenadine.
Jeg forventer dog ikke at høste frugter bl.a. fordi jeg vil prøve at holde træerne i en størrelse der kan blive i plantebaljer og komme indendørs. Jeg tror ikke det er frostsikker.

    
Jeg købte for et par år siden et par hvide Gudeblomst og har hvert år taget frø og sået dem i drivhus og udendørs.
De spirede hver gang og den ene gang blev de så store at jeg kunne prikle dem. Da der var gået en månedstid, faldt de sammen og er ikke set siden.
Sidste efterår lod jeg frøstandene sidde og rystede dem ud i omkredsen.
Nu spirer alle de små "gudinder" og jeg vogter nidkært om dem i det lønlige håb, st det lykkes denne gang på naturens egne præmisser.

Rho. Ptarmigan er gudeskøn når den står i fuld flor. Den holder desværre bare ikke blomstringen ret længe.

Til slut et billede fra mit sumpbed hvor der virkelig er "Knald" på farverne.

Havehilsen
Ole