torsdag den 24. oktober 2013

Dagens blomst - og en 1-dags blomst

Det lune efterårsvejr kan også mærkes i drivhuset selvom det er isoleret. Pelargonierne vokser enormt og springer ud på stribe.
En af de nye som jeg såede i vinter er Maverick Star.


Frøene kom fra http://www.eragarden.se/ der er en større svensk leverandør med mange pelargoniefrø og stiklinger.
Er den ikke bare dejlig?

Tradescantia sillamontana.
Det er en stueplante som jeg fik med i "købet" ved et pelargoniebytte. Jeg kan ikke finde noget dansk navn til den.
Den blomstrer kun samme dag i hver skudspids, men næste dag sætter den en ny blomst og den gamle dør.
 Den vokser meget stærkt og sætter nye skud fra bunden. Jeg har allerede måtte skære flere skud fra som selvfølgelig bliver til aflæggere.
Bladene er bløde og behårede. Stænglen er succulent.
 
 
P. Hills of snow  står også vældig flot i drivhuset lige nu.
 
Havehilsen
Ole 

9 kommentarer:

  1. Hej Ole. Fine pelargonier, Hills og snow har jeg også, den er bare skøn. Men jeg kan nu også rigtig godt lide den øverste du har billede af.

    SvarSlet
  2. Ja den er smuk din Maverick Star. Ligeså Hills of snow. Sikke dog en sjov og speciel sukkulent du dér har fået.
    Der findes så mange specielle, som man knapt har set eller hørt om før!
    Jeg kan med glæde fortælle at Grædepalmen - Amorphophallus Titanum - har sat 3 knolde nu! Så der ryger et afsted til dig på et tidspunkt. Nu er grenene begyndt at falde sammen. Når den er helt sammenfalden, tager jeg knolden op, jeg er spændt på, hvor mange der gemmer sig under jorden. Så kan jeg sprede en masse små børn igen.

    SvarSlet
  3. Ih, hvor jeg glæder mig. Jeg har skam også allerede sat en stikling af Maverick star til dig samt et par andre du ikke har.

    SvarSlet
  4. Hej Ole
    Jeg er da helt vild med din Tradescantia, hvor er den fin med de behårede blade. Du kommer jo nok ikke lige til Samsø med en aflægger, det kunne ellers være hyggeligt :)
    Havehilsen
    Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Lisbeth.
      Ja, det bliver nok ikke til en Samsø-tur med det første, men vi kan da lade postvæsnet klare det denne gang. Send mig en mail med din adresse, så skipper jeg et par stiklinger på mandag.

      Havehilsen
      Ole

      Slet
    2. Hej igen
      Nej det er heller ikke årstiden for en Samsø tur nu, men fint hvis du vil sende med posten, det glæder mig. Sender dig en mail
      Hilsen Lisbeth

      Slet
  5. Hvor er din Maverick Star bare YNDIG :-) Altså I med alle jeres Pelargonier, en ender jo med snart at blive smittet :-D

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Hanne.
      Ja, man har jo lov at håbe.Det kunne da være rart med endnu flere til at bytte frø og stiklinger med.

      Havehilsen
      Ole

      Slet
  6. PS hillsnow har da utroligt smukt løv, og din sukkulent er meget fin :)
    KH
    Marianne

    SvarSlet